Personlig træning og fradrag – Kan du trække det fra i skat?
- Martin Prassé
- 23. apr.
- 2 min læsning
Et spørgsmål mange stiller
Hvis du er selvstændig, freelancer eller driver din egen virksomhed, har du måske tænkt tanken: Kan jeg egentlig få fradrag for personlig træning? Det er et spørgsmål jeg ofte får fra nye klienter, og svaret er ikke helt enkelt.
Hvad siger SKAT om personlig træning og fradrag?
Som udgangspunkt kan personlig træning ikke trækkes fra som privatperson. Det gælder også selvom træningen handler om din sundhed, arbejdsevne eller forebyggelse af skader. SKAT ser det som en privat udgift, ligesom mad og tandlægebesøg.
Hvis du derimod har en virksomhed, er der i visse tilfælde mulighed for at trække det fra. Men her er det vigtigt at vide:
Det skal være fagligt eller forretningsmæssigt begrundet
Udgiften skal være direkte knyttet til virksomhedens drift
Hvis du som ejer/ansat får træningen, skal du typisk beskattes af værdien (ligesom med andre personalegoder)
Du kan selv læse SKATs vejledning her: https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2083494
Coaching, træning eller udvikling?
Nogle selvstændige bruger betegnelser som "coaching" eller "faglig udvikling", når de bogfører deres træning. Og i nogle tilfælde går det igennem. Hvor grænsen går, afhænger ofte af formålet med træningen og hvordan det bliver dokumenteret og præsenteret i regnskabet.
Hvis du vil have fradrag for din personlige træning, anbefaler jeg altid, at du taler med din revisor eller bogholder, før du træffer beslutningen. For reglerne – og praksis – kan skifte over tid.
Er personlig træning så pengene værd?
Det forstår jeg godt, du spørger om. Og selvom det ville være nemmere, hvis man bare kunne få fradrag, så oplever mange af mine klienter, at investeringen i deres krop og overskud har en direkte positiv effekt på deres arbejde og forretning:
De får mere energi og fokus i arbejdsdagen
De får lettere ved at være konsekvente med sunde rutiner
De opbygger tillid til egen krop og oplever færre sygedage
De kommer hurtigere tilbage, hvis de fx får hold i ryggen eller andre smerter
For selvstændige og soloselvstændige kan det ofte aflæses direkte på bundlinjen, hvis kroppen siger fra. Træning er måske ikke fradragsberettiget – men det er stadig en strategisk investering.
Personlig træning, når du har meget på spil
Jeg arbejder med mange selvstændige, ledere og vidensarbejdere, der har et stort ansvar i hverdagen og gerne vil kunne stole på, at deres krop spiller med. Målet er ikke nødvendigvis at komme til at ligne en fitnessmodel – men at kunne mærke sin krop, stole på den og få det bedste ud af den, både fysisk og mentalt.
For nogen handler det om at kunne tage på forretningsrejse uden at være bange for ryggen. For andre handler det om at kunne gå på scenen, stå foran et team eller holde en lang workshopdag uden at være tappet for energi.
Mange oplever, at deres træning er det sted, hvor de tanker op – fysisk, men også mentalt – og hvor de får et pusterum fra en hverdag med mange beslutninger og stort ansvar.
Skattefradrag eller ej – din krop er en investering.
Er du nysgerrig på, hvordan det kunne se ud for dig, så er du altid velkommen til at tage fat i mig.

Kommentare