Personlig træning med en fysioterapeut

29-06-2025

Giver det mening af bruge en fysioterapeut til personlig træning?

Der er mange grunde til at vælge en fysioterapeut til personlig træning. Særligt hvis du har smerter, gamle skader eller bare gerne vil være sikker på, at du gør det rigtige for din krop. Når du træner med en personlig træner med en fysioterapeutisk baggrund, får du en person med en baggrundsviden for hvordan din krop hænger sammen – du får en grundig forståelse for, hvorfor og hvordan du kan bevæge dig.

Træning med blik for hele kroppen

Som fysioterapeut arbejder jeg med hele kroppen – både når den fungerer optimalt, og når den ikke gør. Det betyder, at jeg ikke kun ser på dine muskler og led, men også på dine vaner, dit arbejdsliv, dit stressniveau, dine tidligere skader og dine mål. Det hele hænger sammen.

Mange af mine klienter kommer til mig, fordi de har prøvet at komme i gang selv – men er løbet ind i smerter, træthed eller frustration. Personlig træning med mig, som fysioterapeut, handler om **progression, tillid til egen krop og tryghed** ved de signaler du får fra kroppen.

Hvem er personlig træning med en fysioterapeut for?

  • Dig der gerne vil kunne løbe 5 km uden ondt i knæene
  • Dig der vil kunne stå på ski uden at være bange for ryggen
  • Dig der gerne vil træne alt det, som ikke er skadet
  • Dig der har haft en skade og vil bygge kroppen stærk igen
  • Dig der er træt af "enten/eller"-tankegangen og gerne vil arbejde med kroppen på dens egne præmisser

Mange af mine klienter er mellem 35 og 55 år, har en travl hverdag med arbejde og familie, og har måske forsømt kroppen lidt for længe. De savner at føle sig stærke, mobile og i kontrol – uden nødvendigvis at gå op i sixpacks og spejlbilleder.

Læs om hvad andre har fået ud af deres personlige træning med mig her

Faglighed og erfaring

Jeg er uddannet fysioterapeut og har desuden en Master i Exercise & Fitness fra Syddansk Universitet. Derudover har jeg arbejdet med bevægelse i mange former – fra parkour og snowboard til brasiliansk jiu-jitsu. Det giver mig et bredt blik for både det funktionelle og det realistiske: hvad virker i praksis for dig og din hverdag?

Jeg holder til i Arte Suave i Grøndals Multicenter – centralt placeret for dig der bor på Frederiksberg, i Vanløse, Brønshøj eller Nordvest og ønsker personligt træning. Her har jeg ro og udstyr til at tilbyde tryg og fokuseret træning med udgangspunkt i netop dine behov.

Er du i tvivl om det er noget for dig?

Du behøver ikke være fit for fight for at starte. Du skal bare være klar på at tage første skridt. Personlig træning hos en fysioterapeut er for dig, der gerne vil passe på din krop – og lære at bruge den bedre.

Tag fat i mig, hvis du er nysgerrig på, hvordan et forløb kunne se ud.